|
Samarbejdspartnere

Julie Casey
Julie Casey blev i 1995 udnævnt til "Britain's Best Teacher". Hun er udover at være lærer desuden uddannet som psykolog og har en doktorgrad fra Bristol University med speciale i, hvordan man bedst sikrer læreres fortsatte professionelle udvikling (Continuing Professional Development = CPD). Hendes særlige ekspertise ligger i, hvordan man forbinder de tre områder: undervisning, emotional literacy og videreudvikling af lærerkompetencer. Hun arbejder pt. for The SEAL Institute, som rådgiver skoler om, hvordan man implementerer SEAL programmet i skolernes hverdag. SEAL omhandler Social and Emotional Aspects of Learning.
Dvs. hvordan påvirker sociale og følelsesmæssige kompetencer børns læring. Såfremt disse kompetencer ikke udvikles i barndommen/skoletiden, følger det en person resten af livet. For at kunne lykkes som menneske må følgende elementer udvikles hos det enkelte barn:
1) Selvbevidsthed
2) Evne til at håndtere egne følelser
3) Besidde motivation
4) Empati og evne til at forstå andre
5) Sociale færdigheder og interaktionsevner i forholdet til andre mennesker.
Skolens opgave er at skabe læringsrum, hvor børn kan udforske og udvikle færdigheder indenfor disse områder. Hovedtanken er således, at følelser og læring ikke kan adskilles. SEAL programmet, som bruges på stort set alle skoler i UK, bygger på psykologen Daniel Golemans teorier, som er beskrevet i hans bøger "Følelsernes Intelligens" (Borgens forlag), original titel: "Emotional Intelligence" og "Social Intelligence".
Julie Casey har arbejdet som rådgiver for Europarådet, BBC, den engelske regering og lokale undervisningsmyndigheder i Storbritannien. Hun er bosat i Somerset og har fire børn.
klasserumsledelse.dk arrangerer nu i samarbejde med Julie Casey konferencer og foredrag om SEAL i Danmark. Disse arrangementer inkluderer også Julie Caseys kollega Tom Pyne.

Tom Pyne (M.Ed.)
Tom Pyne har været lærer og skoleleder på Primary Schools og specialskoler i England i 22 år. Størstedelen af tiden har han brugt på at arbejde med elever med sociale og følelsesmæssige problemer og adfærdsvanskeligheder. De sidste fire år har han desuden været med til at grundlægge og arbejde som leder af ”Catchpoint Adoptive Family Support” (www.catchpoint.org). Catchpoint har en holistisk tilgang til samarbejdet med skoler, familier og lokalsamfund, som har forbindelse til truede børn og unge.
Tom Pyne har fra starten af projektet været involveret i udviklingen af den engelske regerings SEAL program. Han har i særlig grad haft fokus på sikre, at der tilbydes en bred vifte af SEAL værktøjer, som passer til alle elever, herunder også de elever, som har alvorlige adfærds- og følelsesmæssige problemer.
Tom Pynes særlige ekspertise og lidenskab ligger i hans arbejde med børn og unge, som har svære sociale vanskeligheder. Dette gælder særligt børn og unge som har svært ved at danne sociale forbindelser samt traumatiserede børn og unge.
Han har i flere år arbejdet med at udbrede viden til skolerne om, hvordan man kan arbejde med disse børn og unge. Herunder bl.a. hvordan man identificere og forstå de sociale og følelsesmæssige behov hos de børn, som det kan være sværest at få kontakt til. Han har ligeledes arbejdet med at undervise pædagogisk personale i, hvilke påvirkninger dette arbejde har på dem selv og deres kolleger.
Tom Pyne er en meget efterspurgt foredragsholder og underviser, som henvender sig til både forældre, skoler og personale hos sociale myndigheder.
Han underviser på flere kurser (education and psychology) på University of the West of England.

Bill Rogers
Bill Rogers er internationalt respekteret som undervisningskonsulent, og rejser ofte til bl.a. UK og New Zealand fra Australien for at afholde INSET (in service training) og seminarer for undervisere og kommende lærere på skoler og universiteter. Han underviser og vejleder lærere om Behaviour Management, effektiv undervisning, stress management og læreres trivsel i arbejdet. Han er anerkendt for sine færdigheder inden for disse områder og for sin forståelse for læreres behov og de problemstillinger lærere møder i deres hverdag.
Bill Rogers var i april 2006 på sit første besøg i Danmark og afholdt to seminarer om klasserumsledelse på Båring Højskole og i Idrættens Hus, Vejle. Folkeskolen bragte i maj 2006 (nummer 19) et udførligt interview af Bill Rogers, som bl.a. introducerede hans ideer og de fremgangsmåder, han underviser lærere i at indtænke i deres undervisning. Han deltog desuden som hovedtaler på University College Lillebælts konference om klasseledelse i Odense, januar 2008.
Han har udgivet en lang række bøger om ovenstående emner og underviser sideløbende som professor i pædagogik på Griffith University, Queensland, Australien. På dansk er udkommet "Classroom Behaviour - En praktisk guide til effektiv undervisning, klasseledelse og kollegial støtte" (Dafolo, oversat af Steen Honoré).
Lorraine King
(opdatering følger)
Marian Liddy
(opdatering følger)

|